ressourceindsamling-glad-arbmand2

Vil du arbejde hos Ressourceindsamling A/S

Vi er altid på udkig efter dedikerede og motiverede medarbejdere

Ressourceindsamling A/S er en solid, moderne virksomhed, som er optaget af at levere et godt stykke arbejde, så både kunder og medarbejdere er tilfredse. Vil du arbejde for os, så ansøg via formularen nederst på siden.

Jeg føler, jeg har vundet i Lotto. Ressourceindsamling A/S er den bedste arbejdsplads, jeg har været på i alle mine 30 år i branchen. Vi arbejder for at levere branchens bedste service og største kundetilfredshed. Ikke på bekostning af medarbejdernes trivsel, men via tilfredse medarbejdere. Det er fedt!” – Kelvin Hansen, skraldemand og tillidsrepræsentant i Ressourceindsamling A/S.

Mere end ”bare” skraldemænd

Mange af os har arbejdet i branchen i mange år. Vi ved, hvordan borgerne agerer og tænker. Vi ved, hvilke løsninger der virker.  Vi kan se muligheder for forbedringer og kender de regulerende faktorer ud og ind. Lovgivning, logistik, transport, arbejdsmiljø og økonomi helt ned til den kørte kilometer. Den viden og erfaring vil vi bruge til at levere og udvikle effektive, bæredygtige løsninger for indsamling og transport af affald.


Vi vil være mere end ”bare” skraldemænd. Vi vil være en bidragsyder til den bæredygtige omstilling i Danmark.  

Skraldemand hele arbejdslivet

Vi kærer os om vores ansatte og føler et ansvar for, at ingen medarbejdere bliver nedslidte af at arbejde for os. Derfor har vi et konstant fokus på sikkerhed og trivsel. Det kan du f.eks. mærke ved at: 

  • Vi tilbyder vores ansatte sikkerhedsudstyr af en ordentlig kvalitet, som kan holde til det danske vejr og de mange kilometer, en skraldemand typisk går hver dag.
  • Vi sikrer og går i brechen for, at vores ansatte kun arbejder under forsvarlige forhold, og udfører færrest mulige uhensigtsmæssige løft. F.eks. i byrummet, hvor vi er i en løbende dialog med kommuner, borgere og Vestforbrænding og placering af f.eks. affaldsspande.
  • Vi inviterer til dialog og inddrager medarbejderne mest muligt i planlægningen af arbejdet.
  • Vi finder flexible løsninger, hvis vores ansatte har brug for at skifte funktion.

  • Vi tillader ikke, at du dobbelt-jobber, da vi ved, at det på sigt kan skade dig.

Hvad er Ressourceindsamling A/S?
Ressourceindsamling A/S er en renovationsvirksomhed, der indsamler og transporterer affald fra borgere og kommunale institutioner. Ressourceindsamling A/S er ejet af Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner og har til opgave at indsamle og transportere affald sikkert og effektivt og så vidt muligt understøtte de enkelte kommuners miljøpolitik på affaldsområdet. 

Du er også velkommen til at kontakte os for spørgsmål eller høre mere om udvalgte emner.

Du finder vores kontaktoplysninger her

Ressourceindsamling A/S
Farverland 4
2600 Glostrup
Tlf. +45 6916 0380
CVR. Nr.: 41060565
Klik her for at ændre cookies samtykke Cookies og persondatapolitik Copyright © 2021 Ressourceindsamling A/S
Til toppen