Ressourceindsamling A/S kærer sig om sine medarbejdere

Ressourceindsamling A/S kærer sig om sine medarbejdere

Derfor arbejder vi hver dag for at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere

I Ressourceindsamling A/S er vi optagede af at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø. Både for dem, der arbejder i administrationen, og for skraldemændene, som henter dit affald.

Jeg føler, jeg har vundet i Lotto. Ressourceindsamling A/S er den bedste arbejdsplads, jeg har været på i alle mine 30 år i branchen. Vi arbejder for at levere branchens bedste service og største kundetilfredshed. Ikke på bekostning af medarbejdernes trivsel, men via tilfredse medarbejdere. Det er fedt! – Kelvin Hansen, skraldemand og tillidsrepræsentant i Ressourceindsamling A/S.

Et godt arbejdsmiljø er en vedvarende proces

Et sikkert og trygt arbejdsmiljø er ikke noget, du får. Det er noget, du opnår ved konstant at have fokus på rammer og trivsel. Et godt arbejdsmiljø er dermed betinget af en god dialog. Både om det, som fungerer, og det, som ikke fungerer.


Vi mødes én gang om måneden til et personalemøde for alle ansatte. Derudover afsætter vi tid til individuelle, opfølgende snakke om trivsel, ligesom døren til direktørens kontor altid står åben.

Sikkerhed og sundhed

Ressourceindsamling A/S har en god dialog med fagforeningen 3F, som repræsenterer de fleste af vores medarbejdere. Derudover har vi et sikkerhedsudvalg, der hjælper os med at sikre, at medarbejderne arbejder under ikke blot forsvarlige, men også trygge, sunde rammer. 

Sikkerhedsudstyr

Sammen med sikkerhedsudvalget har vi valgt en leverandør af tøj og sko, som kan tilbyde individuelle løsninger af en kvalitet, som kan holde til det danske vejr og de mange kilometer, som en skraldemand ofte går i løbet af en arbejdsdag. 

Sundhedsordninger

Vi tilbyder alle vores ansatte adgang til massage, fysioterapi og kiropraktor, som en del af den sundhedsordning, der følger med en ansættelse hos os.

Mangfoldighed og diversitet

Mangfoldighed giver liv. Derfor vil vi meget gerne have medarbejdere ansat med forskellige baggrunde. Det kan være nationalitet, religion eller faglig uddannelse og erfaring. Vi tror på, at diversitet er en styrke!


De fleste af vores skraldemænd er mænd, men vi vil meget gerne have kvinder ansat i funktionen også. Derfor har vi allerede gjort klar til flere kvindelige ansatte, bl.a. ved at etablere selvstændige omklædningsrum og badefaciliteter til kvinder.

Egenkontrol

Arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel er noget vi italesætter dagligt. Dog ved vi også, at der er ting, der kan være svære at sige høj. Derfor gennemfører vi årligt en arbejdspladsmiljøvurdering (også kaldet APV), hvor samtlige medarbejdere i virksomheden anonymt kan besvare spørgsmål om, hvordan de oplever virksomheden som arbejdsplads med fokus på både den fysiske og psykiske trivsel. 

Ressourceindsamling A/S er en renovationsvirksomhed, der indsamler og transporterer affald fra borgere og kommunale institutioner. Ressourceindsamling A/S er ejet af Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner og har til opgave at indsamle og transportere affald sikkert og effektivt og så vidt muligt understøtte de enkelte kommuners miljøpolitik på affaldsområdet. 

Vil du arbejde hos os

Uanset om du er ung, ældre, mand eller kvinde er vi interesseret i at høre fra dig, hvis du kunne tænke dig et job i Ressourceindsamling A/S. Læs mere her

Ressourceindsamling A/S
Farverland 4
2600 Glostrup
Tlf. +45 6916 0380
CVR. Nr.: 41060565
Klik her for at ændre cookies samtykke Cookies og persondatapolitik
Copyright © 2023 Ressourceindsamling A/S
Til toppen